Region Sjælland i gang med digitale tavler fra MUUSMANN

På Endokrinologi på Næstved, Slagelse, Ringsted sygehuse (NSR) foregår de ugentlige Lean-møder ikke længere foran et whiteboard. De foregår foran en digital nettavle fra MUUSMANN – en tavle, som er synlig på en stor fladskærm og styres fra en iPad.

NSR er et sammenlagt sygehus, og flere afdelinger og afsnit er delt mellem Næstved, Slagelse og Ringsted. Nettavlen giver mulighed for at holde samlede tavlemøder på tværs af lokationer. Det sker ved, at tavlerne er integreret i sygehusets konferencesystem.

Tavlerne er fleksible i opbygningen og understøtter Region Sjællands Lean-metodik.

Med de digitale tavler kan tavlerne ses og vedligeholdes fra pc og mobile enheder fri af tid og sted – og data kan uploades automatisk i tavlerne. Det betyder mere levende tavler og mindre besvær.

Det er Region Sjællands centrale enhed Produktion, Forskning og Innovation (PFI), der står for udrulningen. PFI bruger også selv den digitale nettavle, og flere afdelinger og afsnit på Region Sjællands sygehuse forventes at følge efter.

MUUSMANN og Region Sjælland samarbejder om den videre udvikling, som begge parter forventer sig meget af.

Hør mere om projektet hos partner Thomas Bitsch Jørgensen, MUUSMANN (Tlf.: 24 87 14 74), eller improvement advisor Flemming Lund Clausen fra PFI, Region Sjælland (Tlf.: 21 34 85 75).