Jacob Dyppel arbejder med opgaver inden for strategi, analyse, effektivisering og udvikling, herunder med særligt fokus på ledelses- og organisationsudvikling i den offentlige sektor samt i faglige og medlemsstyrede organisationer.
Erfaringsgrundlaget og de faglige kompetencer indenfor strategi og udvikling er opnået via 12 års erfaring som konsulent, rådgiver og projektleder i og for politisk styrede organisationer, herunder Regionshospitalet Randers og Grenaa, Aarhus Kommune og Center for Offentlig Kompetenceudvikling.  

Jacob har spidskompetencer indenfor dynamisk projektledelse, program- og porteføljeledelse, velfærdsinnovation, strategisk kompetenceudvikling, samskabelsesprocesser, strategiimplementering og tværorganisatorisk/ tværfagligt samarbejde indenfor sundhedsområdet.

Jacob er en erfaren underviser og facilitator og har særlig erfaring med velfærdsstyring og organisatorisk kapacitetsopbygning indenfor de kommunale policyområder og Det Nære Sundhedsvæsen.

Jacob er særligt optaget af at hjælpe organisationer, ledere og medarbejdere til at nå deres strategi- og effektmål ved at kombinere dynamiske projekttilgange med innovative procesmetoder og nye organisationsformer.

Jacob er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet og bach. oecon.  fra Syddansk Universitet samt certificeret Scrum Master, Product Owner, PRINCE2 og Belbin Teamanalyse.