Vi sætter ansøgeren i centrum

Du kan være sikker på, at processen er professionel og har en høj etisk standard, når du søger en stilling, hvor MUUSMANN medvirker som konsulenter.

DU MØDER ALDRIG ANDRE KANDIDATER - kun medarbejdere fra kunden, der er direkte involveret i ansættelsesprocessen. Samtaler afholdes i lokaler, hvor du ikke risikerer at møde andre medarbejdere, som du måtte kende fra professionelle sammenhænge.

TEST GENNEMFØRES I VORES TESTFACILITETER - hvor vi stiller en sekretær og en computer til rådighed. Testen afhænger af den stilling, du søger. Ofte indgår der en personlighedstest og en praktisk ledelsestest.

DU SER TESTRAPPORTEN INDEN KUNDEN - og du får feedback fra vores konsulenter. Vi fremlægger aldrig noget for et ansættelsesudvalg, som du ikke har haft mulighed for at kommentere forinden.

Vi vurderer dig udelukkende i forhold til den stilling, du har søgt, og det er ansættelsesudvalget, der beslutter, om de vil tilbyde dig stillingen.