MUUSMANNs bidrag til ny lov om folkeskolen

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Afsnit 2.2.2. Erfaringer med elevplaner, herunder forsøg

Skolerne har siden elevplanens indførelse i 2006 haft en længere periode til at udvikle og anvende elevplanen med udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Skolerne har således et stort erfaringsgrundlag, der kan give viden om, hvordan elevplanen bedst virker i praksis.

Undervisningsministeriet har derfor gennemført en kvalitativ undersøgelse af forældres, læreres, lederes og elevers oplevelse af og erfaringer med elevplaner på 16 udvalgte skoler, der enten under udfordringsretten har fået godkendt forsøg med begrænsning af antallet af fag, der skal indgå i elevplanen, eller har fungeret under de almindelige regler i folkeskoleloven, hvor alle fag indgår i elevplanen.

Den kvalitative undersøgelse er gennemført af konsulentfirmaet MUUSMANN, der afgav en rapport til Undervisningsministeriet den 30. september 2013 under titlen ”Erfaringer med elevplaner”.

Det fremgår af konklusionerne fra undersøgelsen, at lærere, ledere, forældre og elever generelt er tilfredse med elevplanen og ønsker den bevaret. Der er et tydeligt ønske fra alle parter om, at elevplanen videreudvikles på en række punkter, bl.a. ved at formålet med elevplanen tydeliggøres. Elevplanen anses i dag hovedsageligt for at være et arbejdsredskab for læreren i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. Det er lærernes ønske, at elevplanen fremover i højere grad også inddrages som et arbejdsredskab i den daglige undervisning. Samtidig udtrykker eleverne ønske om større indflydelse og inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af deres elevplaner, hvilket sker i et meget begrænset omfang i dag.

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de elevplaner, der i dag udarbejdes, er meget forskellige i form, indhold samt omfang, og at de ikke lever op til intentionerne om, at elevplanen skal indgå som et led i den løbende evaluering af eleven. Det er et ønske fra både lærere, elever og forældre, at det fokus, der i dag er på statusdelen af en elevplan, skal flyttes til konkrete, fremadrettede mål. Målene skal kunne evalueres, og elevplanen skal indeholde forslag til handlinger, der kan støtte elevens udvikling frem mod målene.

Det anføres i undersøgelsen, at lærerne finder det udfordrende og ressourcekrævende at skulle omtale alle fag i elevplanen, særligt på de skoler, hvor elevplanen kun udarbejdes én gang om året. Lærere, der derimod anvender elevplanen løbende i deres undervisning og dermed arbejder med elevplanen flere gange på et år, oplever ikke, at elevplaner medfører et arbejdspres, idet elevplanerne indgår som en integreret del af deres hverdag. Både forældre og lærere oplever, at der utilsigtet sker en opdeling af fag i A- og B-fag, når ikke alle fag indgår i elevplanen.

Endelig fremgår det af undersøgelsen, at alle de deltagende skoler anvender digitale løsninger i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, uanset at dette ikke i dag er et lovkrav. Lærerne efterspørger et mere dynamisk redskab, der kan understøttes digitalt, og som kan lette arbejdet omkring elevplaner. Det er et ønske i den sammenhæng, at redskabet samtidig giver mulighed for at arbejde kontinuerligt med elevplanerne, herunder i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse.

Link til lovforslag: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l150/html_som_fremsat.htm