Per Larsen er en associeret samarbejdspartner med MUUSMANN om analyser, organisationsudvikling og lederudvikling indenfor den offentlige sektor med et særligt fokus på velfærdsudvikling på skole-, dagtilbuds og 0-18 års-området.
Som en erfaren chef og leder inden for den kommunale sektor har Per haft en lang og imponerende karriere. Han har en omfattende baggrund inden for organisationsudvikling, forandringsledelse og ledelse af ledere, hvilket har gjort ham til en nøglefigur i udviklingen af skolevæsenet og sammenhængende velfærd for børn og unge.
Per har senest i en årrække været chef for Børn og Læring i Syddjurs Kommune, hvor han har haft det overordnede ledelsesansvar for kommunens skoler og dagtilbud. Her han har opnået stærke og bemærkelsesværdige resultater – blandt andet i forhold til at drive Syddjurs Kommunes omstilling af specialundervisningsområdet, og sikringen af øget inklusion på de lokale almenskoler. Omstillingen og udviklingen er sket i tæt samarbejde med det politiske udvalg og byrådet. Per har ved sin afgang fra Syddjurs Kommune i 2025 “afleveret” et skole- og dagtilbudsområde i balance og positiv udvikling – fagligt såvel som økonomisk.
Per har en Executive MBA fra Århus Handelshøjskole/Århus Universitet og Syddansk Universitet, samt en diplom i offentlig ledelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole. Hans mange års erfaring og omfattende videreuddannelse gør ham til en stærk rådgiver for kommuner, og organisationer, som ønsker at udvikle og forbedre skolevæsenet og velfærden for børn og unge.
Som associeret samarbejdspartner med MUUSMANN er det muligt at få adgang til Per rådgivning i en lang række af MUUSMANNs ydelser. Per kan både indgå som seniorrådgiver i forbindelse med strategiske analyser og udviklingsprojekter samt i forbindelse med organisationsudvikling samt sparring, coaching og udvikling af ledere, chefer og lederteams.
Telefon: 70 11 20 22
Mail: info@muusmann.com
CVR-nummer: 31 74 77 32
København
Bredgade 3, 2. sal, 1260 København K
Aarhus
Store Torv 16, 3. sal, 8000 Aarhus C